Læger for Aktiv Dødshjælp er en forening af læger der arbejder for lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark.

Hvad er aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp betyder en håndsrækning til alvorligt lidende  mennesker der ønsker at dø. De fleste steder  i verden foregår det ved at der udleveres recept på et middel som man selv skal indtage, såkaldt "assisteret selvmord". I Holland, Belgien og Luxembourg gives også indsprøjtninger.

De vigtigste argumenter er medfølelse og hensynet til et menneskes selvbestemmelsesret (autonomi).

Debatten

Diskussionen om aktiv dødshjælp har bølget frem og tilbage på jordkloden gennem årtier og fremkaldt stærke, modstridende holdninger.

Emnet er følsomt, og diskussionen har i forskellige lande og kulturer ført til vidt forskellige resultater. I 29 lande/stater er aktiv dødshjælp lovlig, se hvilke, mens det i en række andre samfund sidestilles med mord. Også i Danmark er aktiv dødshjælp forbudt.

I et moderne demokratisk, humanistisk samfund forekommer det mange indlysende at den enkelte skal have ret til at råde over sit eget liv og træffe beslutning om ophør når summen af lidelse, sorg og angst overstiger det positive livsindhold. Her er overformynderi overflødigt. Adskillige opinionsunder-søgelser har da også samstemmende vist at 70-80 % af befolkningen er for aktiv dødshjælp. Nogle tager afstand under henvisning til at man i dag råder over så effektive smertelindrende midler at den smertefulde død ikke længere er en trussel. Det er jo ikke sandt [læs mere]. Langvarig smertebehandling mister efterhånden sin virkning [se her], og mange lidelser giver trods maksimal behandling fortsat så svære smerter at kun en form for narkose hjælper. Hvis man er i narkose, må man holde sengen, men det kan ingen tåle, så bare af den grund vil man dø før eller senere. Det er kun et spørgsmål om dosis og tidspunkt for dødens indtræden.

Og det drejer sig jo om meget mere end smerter. Mange former for lidelse kan man ikke gøre noget ved, de kan kun blive værre. For eksempel kroniske lungelidelser med udtalt, langsomt fremadskridende åndenød, kvælningsfornemmelser og kvælningsangst. Eller svære lammelser ved en række nervesygdomme og muskellidelser. Eller vedvarende kvalme og opkastninger. Eller inkontinens, svimmelhed og bevægel-seshæmning, ofte i kombination, med deraf følgende social isolation.

 En værdig død?

Hvordan er det at dø hjælpeløs og urenlig, måske med slanger og katetre både her og der? Måske med smerter ved den mindste bevægelse fx når kræft har spredt sig til knoglerne. Eller svære "nervesmerter", "neuralgier". Eller smerter samtidig med morfinintolerans. Eller kronisk smerte-fuld diarré som tvinger én til at tilbringe mange af døgnets timer på toilettet. Eller vedvarende, behandlingsresistent og livsødelæggende depression når alt er prøvet. Ensomhed i verden med dødslængsel, tung sorg over hvad man har mistet, håbløshed. Eller flere af disse ting i kombination - har man én lidelse, får man naturligvis flere med mindst lige så stor hyppighed som andre. Det kan være svært at forstå at nogen gør sig til bedrevidende dommere og nægter at vise barmhjertighed og efterkomme et velovervejet og afklaret ønske om en snarlig afslutning.

Religiøs overbevisning

Noget der har været med til at vanskeliggøre debatten, er at mange modstandere argumenterer ud fra en religiøs overbevisning. De siger det sjældent lige ud, men finder på andre begrundelser der sagligt set er tynde, og som virker anstrengte og konstruerede [se "frelst holdning til døden"]. Da de bygger på tro, fremføres de til gengæld med så meget større kraft og ildhu. Læg mærke til at en af de  første formænd for Det Etiske Råd var katolik (Erling Tiedemann). Så vidt vides har også alle de efterfølgende formænd været troende kristne ligesom rådets flertal. En af formændene har offentligt udtalt at han tror på mirakler.

Et andet problem med den religiøse argumentation er at den bygger på noget irrationelt, nemlig tro. Derfor kan man ikke argumentere rationelt imod den.

Man kan indvende at de lande hvor aktiv dødshjælp først blev lovlig, er katolske. Men "katolicisme" betyder egentlig "helhed" forstået på den måde at den katolske kirke ønsker at rumme alle trosretninger, altså en form for frisind. Holland viser også frisind på andre områder, fx med hensyn til hash.

Troende kristne, præsterne og teologerne har været gode til at sætte sig på den etiske debat både i offentligheden, i foreninger og i organisationer. De har altid  i ubemærkethed domineret Det Etiske Råd, Folketingets "Udvalget vedrørende Det Etiske  Råd", Lægeforeningens "Etisk udvalg" osv. Ved de teologiske fakulteter er der ansat professorer i  etik. Kristeligt Dagblad har en sektion om etik, og mange journalister spørger pudsigt nok nærmest per refleks en præst når etiske spørgsmål er på tale. Som om det ikke var almenmenne-skelige emner.

Etiske dilemmaer

Et af de centrale spørgsmål i debatten om aktiv dødshjælp vedrører sikkerheden. Vil en sådan potentielt farlig praksis kunne kontrolleres? Etisk Råd frygter en "glidebane", frygter udviklingen. Men der er ved flere undersøgelser ikke påvist nogen glidebane i et eneste af de 28 lande hvor aktiv dødshjælp er tilladt. Glidebanen er et fantasifoster. Lovene er visse steder blevet udvidet, jovist, men det viser jo bare at de er velfungerende og at behovet er stort. En glidebane er noget ukontrollerbart, og så længe man holder sig inden for lovens rammer, giver udtrykket ingen mening. Love, der ikke virker efter hensigten, kan afskaffes eller ændres. En  del modstandere hævder pudsigt nok at kun ganske få ønsker aktiv dødshjælp, derfor er der ikke behov for lovgivning. Men når et stigende antal ønsker aktiv dødshjælp trods palliativ behandling (se næste spalte), bliver det kaldt en glidebane.

Vil indførelse af aktiv dødshjælp kunne gøre de svage og forsvarsløse, de psykologisk ustabile, de fattige og andre underprivilegerede til ofre? Vil den føre til at moralske grænser forrykkes så at det, der begyndte som en uskyldig lovændring, gradvis undergraver de grundlæggende prin-cipper i vort samfund? Vil den kunne misbruges? Det bygger alt sammen på frygt, er uden dokumentation og hold i virkeligheden og ligger fjernt fra vestlige demokratier. ”Det Etiske Råds udtalelse om dødshjælp (2023)” er efter vores opfattelse enøjet, se universitetsprofessorernes "Bemærknin-

ger til Etisk Råds afvisning af en legalisering at aktiv dødshjælp”.

Man hører ofte modstandere af aktiv dødshjælp hævde at der er mange dilemmaer. Men ”assisteret selvmord” har været lovligt i Schweiz siden 1942, i Oregon siden 1994 og i Holland, Belgien og Luxembourg (der ligner Danmark på alle punkter) i over 20 år. Hvis der havde været så mange problemer, var lovene naturligvis blevet afskaffet for længe siden.

Befolkningen

I de fleste vestlige lande går 70-80 % af befolkningerne ind for aktiv dødshjælp. En del har ikke taget stilling. Hidtil er det lykkedes resten, altså en lille minoritet af modstandere - der antagelig overvejende består af troende kristne – at bevare kontrollen over dette område og forhindre den store majoritet i selv at vælge. Det er skandaløst. Lovgivningen er forældet og udemokratisk.

Lægeforeningen

Lægeforeningen er en fagforening der som alle andre vare-

tager medlemmernes løn- og arbejdsforhold. Men den blander sig også i mange andre ting, og den har altid været meget konservativ. I modsætning til fx den engelske og den tyske lægeforening er den danske imod aktiv dødshjælp, ligesom den var imod fri abort i sin tid.

Historisk har læger altid haft hang til paternalisme og til at træffe beslutninger på patienternes vegne. Det gælder også i denne sag hvor Lægeforeningens bestyrelse, modsat befolkningsflertallet, ukritisk har lagt sig op ad Det Etiske Råd, hvor der altid har siddet (kristelige) læger. Man er officielt imod aktiv dødshjælp og repræsenterer den traditionelle holdning som bliver indpodet under lægestudiet sammen med forestillinger om lægevidenskabens store formåen. Men langt fra alle læger er enige, og medlemmerne er aldrig blevet hørt anonymt.

Svend Lings blev i december 2019 ekskluderet af Lægeforeningen som den første siden anden verdenskrig. Den forrige var nazilægen Frits Clausen.

Hvad gør læger i virkeligheden?

Resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt danske læger offentliggjort i 1998 viste at 5 % havde givet en dødelig indsprøjtning på direkte anmodning. Desuden indrømmede ikke mindre end 53 % at have givet ”livsforkortende smertelindring uden informeret samtykke”, hvilket må betyde at de har aflivet patienter i hemmelighed. Og hold fast: Hele 68 % af lægerne fandt at dette burde være lovligt! Ifølge en senere Rambøll-undersøgelse havde 16 % af de adspurgte læger ydet en eller anden form for aktiv dødshjælp [læs "Nu har du slået far ihjel"]. Der er altså en kæmpe gråzone, og frygten for en ”glidebaneeffekt” virker på den baggrund som filosofisk pedanteri. Lad os for alt i verden få området frem i lyset og reguleret både lovmæssigt og fagligt.

Lægeløftet

Aktiv dødshjælp strider ikke mod lægeløftet, og det ligger i lægegerningen ”at helbrede, trøste og lindre”. Ved at tage afstand svigter man de patienter der lider allermest.

Læger teologer har fået lov til at spille en alt for stor rolle i debatten. Indførelse af  aktiv dødshjælp er først og fremmest et alment, medmenneskeligt, moralsk spørgsmål, ikke et lægeligt eller teologisk. Det kræver ingen højere uddannelse at hjælpe en nødstedt med at drikke af et glas.

"Der er ikke brug for en lovændring. Folk kan bare springe ud fra Storebæltsbroen"

Selvmord er ikke ulovligt. Men omstændighederne ved denne ensomme død er for det meste gruopvækkende og ofte ubehjælpsomme: selvmutilering med stikkende og skærende redskaber, langsom hængning fra loftsbjælker, kasten sig ud fra højder eller foran tog eller biler, drukning, selvskydning, fingerede trafikulykker (med fare for andre), pilleoverdosering eller indtagelse af tvivlsomme gifte. Og når det mislykkes, må den ulykkelige leve videre, nu også med skyldfølelser og måske fysiske følger. Bedre held næste gang!   Læs "Blod i sneen" og "Poul ringede".

Mange begreber

Det svirrer gennem luften med mange forvirrende ord: "aktiv dødshjælp", "passiv dødshjælp", "assisteret selvmord", "palliativ sedering", "eutanasi" osv. De fleste er overflødige. Sagens kerne er om det skal være lovligt at hjælpe et lidende medmenneske med at dø når det selv beder om det. En form for aktiv dødshjælp. Lad os bare holde os til betydningen assisteret selvmord. 

  Ω Ω Ω

Forhåbentlig får danske politikere snart øjnene op for befolkningens ønsker og gennemfører den nødvendige lovgivning. Så man også i Danmark får mulighed for selv at vælge hvordan man ønsker at ende sine dage. Hvis du ikke har tid til at vente, er der ikke mindre end tre schweiziske organisationer som tilbyder hjælp også til udlændinge, læs mere.

Man skal budgettere med en udgift på mindst 150.000 kr. til rejse, hotel og alt inklusive (se rtd). Hvis du hellere vil ordne sagen selv eller ikke har råd, så se næste spalte.

Nordisk lægeorganisation for aktiv dødshjælp

"Nordic network of physicians in favour of death with dignity" er nu  under dannelse. Interesserede læger kan henvende sig til professor Staffan Bergström, Karolinska Institutet, Stock-holm: staffan.bergstroem@gmail.com.

Kontakt Læger for Aktiv Dødshjælp

Man kan støtte vores arbejde ved at indbetale et beløb til reg.nr. 8113 konto 1435126.

Opdateret  28.4.2024