Læger for Aktiv Dødshjælp er en forening af læger der arbejder for lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark.
Hvad er aktiv dødshjælp?
Aktiv dødshjælp betyder en håndsrækning til alvorligt lidende mennesker der ønsker at dø. De fleste steder i verden foregår det ved at der udleveres recept på et middel som man selv skal indtage, såkaldt "assisteret selvmord". I Holland, Belgien og Luxembourg gives også indsprøjtninger.
De vigtigste argumenter er medfølelse og hensynet til et menneskes selvbestemmelsesret (autonomi).
Debatten
Diskussionen om aktiv dødshjælp har bølget frem og tilbage på jordkloden gennem årtier og fremkaldt stærke, modstridende holdninger.
Emnet er følsomt, og diskussionen har i forskellige lande og kulturer ført til vidt forskellige resultater. I 29 lande/stater er aktiv dødshjælp lovlig, se hvilke, mens det i en række andre samfund sidestilles med mord. Også i Danmark er aktiv dødshjælp forbudt.
I et moderne demokratisk, humanistisk samfund forekommer det mange indlysende at den enkelte skal have ret til at råde over sit eget liv og træffe beslutning om ophør når summen af lidelse, sorg og angst overstiger det positive livsindhold. Her er overformynderi overflødigt. Adskillige opinionsunder-søgelser har da også samstemmende vist at 70-80 % af befolkningen er for aktiv dødshjælp. Nogle tager afstand under henvisning til at man i dag råder over så effektive smertelindrende midler at den smertefulde død ikke længere er en trussel. Det er jo ikke sandt [læs mere]. Langvarig smertebehandling mister efterhånden sin virkning [se her], og mange lidelser giver trods maksimal behandling fortsat så svære smerter at kun en form for narkose hjælper. Hvis man er i narkose, må man holde sengen, men det kan ingen tåle, så bare af den grund vil man dø før eller senere. Det er kun et spørgsmål om dosis og tidspunkt for dødens indtræden.
Og det drejer sig jo om meget mere end smerter. Mange former for lidelse kan man ikke gøre noget ved, de kan kun blive værre. For eksempel kroniske lungelidelser med udtalt, langsomt fremadskridende åndenød, kvælningsfornemmelser og kvælningsangst. Eller svære lammelser ved en række nervesygdomme og muskellidelser. Eller vedvarende kvalme og opkastninger. Eller inkontinens, svimmelhed og bevægel-seshæmning, ofte i kombination, med deraf følgende social isolation.
En værdig død?
Hvordan er det at dø hjælpeløs og urenlig, måske med slanger og katetre både her og der? Måske med smerter ved den mindste bevægelse fx når kræft har spredt sig til knoglerne. Eller svære "nervesmerter", "neuralgier". Eller smerter samtidig med morfinintolerans. Eller kronisk smerte-fuld diarré som tvinger én til at tilbringe mange af døgnets timer på toilettet. Eller vedvarende, behandlingsresistent og livsødelæggende depression når alt er prøvet. Ensomhed i verden med dødslængsel, tung sorg over hvad man har mistet, håbløshed. Eller flere af disse ting i kombination - har man én lidelse, får man naturligvis flere med mindst lige så stor hyppighed som andre. Det kan være svært at forstå at nogen gør sig til bedrevidende dommere og nægter at vise barmhjertighed og efterkomme et velovervejet og afklaret ønske om en snarlig afslutning.
Religiøs overbevisning
Noget der har været med til at vanskeliggøre debatten, er at mange modstandere argumenterer ud fra en religiøs overbevisning. De siger det sjældent lige ud, men finder på andre begrundelser der sagligt set er tynde, og som virker anstrengte og konstruerede [se "frelst holdning til døden"]. Da de bygger på tro, fremføres de til gengæld med så meget større kraft og ildhu. Læg mærke til at en af de første formænd for Det Etiske Råd var katolik (Erling Tiedemann). Så vidt vides har også alle de efterfølgende formænd været troende kristne ligesom rådets flertal. En af formændene har offentligt udtalt at han tror på mirakler.
Et andet problem med den religiøse argumentation er at den bygger på noget irrationelt, nemlig tro. Derfor kan man ikke argumentere rationelt imod den.
Man kan indvende at de lande hvor aktiv dødshjælp først blev lovlig, er katolske. Men "katolicisme" betyder egentlig "helhed" forstået på den måde at den katolske kirke ønsker at rumme alle trosretninger, altså en form for frisind. Holland viser også frisind på andre områder, fx med hensyn til hash.
Troende kristne, præsterne og teologerne har været gode til at sætte sig på den etiske debat både i offentligheden, i foreninger og i organisationer. De har altid i ubemærkethed domineret Det Etiske Råd, Folketingets "Udvalget vedrørende Det Etiske Råd", Lægeforeningens "Etisk udvalg" osv. Ved de teologiske fakulteter er der ansat professorer i etik. Kristeligt Dagblad har en sektion om etik, og mange journalister spørger pudsigt nok nærmest per refleks en præst når etiske spørgsmål er på tale. Som om det ikke var almenmenne-skelige emner.
Etiske dilemmaer
Et af de centrale spørgsmål i debatten om aktiv dødshjælp vedrører sikkerheden. Vil en sådan potentielt farlig praksis kunne kontrolleres? Etisk Råd frygter en "glidebane", frygter udviklingen. Men der er ved flere undersøgelser ikke påvist nogen glidebane i et eneste af de 28 lande hvor aktiv dødshjælp er tilladt. Glidebanen er et fantasifoster. Lovene er visse steder blevet udvidet, jovist, men det viser jo bare at de er velfungerende og at behovet er stort. En glidebane er noget ukontrollerbart, og så længe man holder sig inden for lovens rammer, giver udtrykket ingen mening. Love, der ikke virker efter hensigten, kan afskaffes eller ændres. En del modstandere hævder pudsigt nok at kun ganske få ønsker aktiv dødshjælp, derfor er der ikke behov for lovgivning. Men når et stigende antal ønsker aktiv dødshjælp trods palliativ behandling (se næste spalte), bliver det kaldt en glidebane.
Vil indførelse af aktiv dødshjælp kunne gøre de svage og forsvarsløse, de psykologisk ustabile, de fattige og andre underprivilegerede til ofre? Vil den føre til at moralske grænser forrykkes så at det, der begyndte som en uskyldig lovændring, gradvis undergraver de grundlæggende prin-cipper i vort samfund? Vil den kunne misbruges? Det bygger alt sammen på frygt, er uden dokumentation og hold i virkeligheden og ligger fjernt fra vestlige demokratier. ”Det Etiske Råds udtalelse om dødshjælp (2023)” er efter vores opfattelse enøjet, se universitetsprofessorernes "Bemærknin-
ger til Etisk Råds afvisning af en legalisering at aktiv dødshjælp”.
Man hører ofte modstandere af aktiv dødshjælp hævde at der er mange dilemmaer. Men ”assisteret selvmord” har været lovligt i Schweiz siden 1942, i Oregon siden 1994 og i Holland, Belgien og Luxembourg (der ligner Danmark på alle punkter) i over 20 år. Hvis der havde været så mange problemer, var lovene naturligvis blevet afskaffet for længe siden.
Befolkningen
I de fleste vestlige lande går 70-80 % af befolkningerne ind for aktiv dødshjælp. En del har ikke taget stilling. Hidtil er det lykkedes resten, altså en lille minoritet af modstandere - der antagelig overvejende består af troende kristne – at bevare kontrollen over dette område og forhindre den store majoritet i selv at vælge. Det er skandaløst. Lovgivningen er forældet og udemokratisk.
Lægeforeningen
Lægeforeningen er en fagforening der som alle andre vare-
tager medlemmernes løn- og arbejdsforhold. Men den blander sig også i mange andre ting, og den har altid været meget konservativ. I modsætning til fx den engelske og den tyske lægeforening er den danske imod aktiv dødshjælp, ligesom den var imod fri abort i sin tid.
Historisk har læger altid haft hang til paternalisme og til at træffe beslutninger på patienternes vegne. Det gælder også i denne sag hvor Lægeforeningens bestyrelse, modsat befolkningsflertallet, ukritisk har lagt sig op ad Det Etiske Råd, hvor der altid har siddet (kristelige) læger. Man er officielt imod aktiv dødshjælp og repræsenterer den traditionelle holdning som bliver indpodet under lægestudiet sammen med forestillinger om lægevidenskabens store formåen. Men langt fra alle læger er enige, og medlemmerne er aldrig blevet hørt anonymt.
Svend Lings blev i december 2019 ekskluderet af Lægeforeningen som den første siden anden verdenskrig. Den forrige var nazilægen Frits Clausen.
Hvad gør læger i virkeligheden?
Resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt danske læger offentliggjort i 1998 viste at 5 % havde givet en dødelig indsprøjtning på direkte anmodning. Desuden indrømmede ikke mindre end 53 % at have givet ”livsforkortende smertelindring uden informeret samtykke”, hvilket må betyde at de har aflivet patienter i hemmelighed. Og hold fast: Hele 68 % af lægerne fandt at dette burde være lovligt! Ifølge en senere Rambøll-undersøgelse havde 16 % af de adspurgte læger ydet en eller anden form for aktiv dødshjælp [læs "Nu har du slået far ihjel"]. Der er altså en kæmpe gråzone, og frygten for en ”glidebaneeffekt” virker på den baggrund som filosofisk pedanteri. Lad os for alt i verden få området frem i lyset og reguleret både lovmæssigt og fagligt.
Lægeløftet
Aktiv dødshjælp strider ikke mod lægeløftet, og det ligger i lægegerningen ”at helbrede, trøste og lindre”. Ved at tage afstand svigter man de patienter der lider allermest.
Læger teologer har fået lov til at spille en alt for stor rolle i debatten. Indførelse af aktiv dødshjælp er først og fremmest et alment, medmenneskeligt, moralsk spørgsmål, ikke et lægeligt eller teologisk. Det kræver ingen højere uddannelse at hjælpe en nødstedt med at drikke af et glas.
"Der er ikke brug for en lovændring. Folk kan bare springe ud fra Storebæltsbroen"
Selvmord er ikke ulovligt. Men omstændighederne ved denne ensomme død er for det meste gruopvækkende og ofte ubehjælpsomme: selvmutilering med stikkende og skærende redskaber, langsom hængning fra loftsbjælker, kasten sig ud fra højder eller foran tog eller biler, drukning, selvskydning, fingerede trafikulykker (med fare for andre), pilleoverdosering eller indtagelse af tvivlsomme gifte. Og når det mislykkes, må den ulykkelige leve videre, nu også med skyldfølelser og måske fysiske følger. Bedre held næste gang! Læs "Blod i sneen" og "Poul ringede".
Mange begreber
Det svirrer gennem luften med mange forvirrende ord: "aktiv dødshjælp", "passiv dødshjælp", "assisteret selvmord", "palliativ sedering", "eutanasi" osv. De fleste er overflødige. Sagens kerne er om det skal være lovligt at hjælpe et lidende medmenneske med at dø når det selv beder om det. En form for aktiv dødshjælp. Lad os bare holde os til betydningen assisteret selvmord.
Ω Ω Ω
Forhåbentlig får danske politikere snart øjnene op for befolkningens ønsker og gennemfører den nødvendige lovgivning. Så man også i Danmark får mulighed for selv at vælge hvordan man ønsker at ende sine dage. Hvis du ikke har tid til at vente, er der ikke mindre end tre schweiziske organisationer som tilbyder hjælp også til udlændinge, læs mere.
Man skal budgettere med en udgift på mindst 150.000 kr. til rejse, hotel og alt inklusive (se rtd). Hvis du hellere vil ordne sagen selv eller ikke har råd, så se næste spalte.
Nordisk lægeorganisation for aktiv dødshjælp
"Nordic network of physicians in favour of death with dignity" er nu under dannelse. Interesserede læger kan henvende sig til professor Staffan Bergström, Karolinska Institutet, Stock-holm: staffan.bergstroem@gmail.com.
Kontakt Læger for Aktiv Dødshjælp
Man kan støtte vores arbejde ved at indbetale et beløb til reg.nr. 5470, konto 3720652.
Opdateret 28.4.2024
Vi arbejder altså 1) af medfølelse, 2) af hensyn til selvbestemmelsesretten idet både selvbestemmelse og selvmord er menneskerettigheder, 3) fordi vi ønsker at reducere menneskelig lidelse, 4) ud fra en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre ud af udsigtsløse lidelser når de selv beder om det, 5) fordi vi mener det bør være en menneskeret at få aktiv dødshjælp ved uhelbredelige og svære lidelser samt 6) kun kyniske eller religiøse samfund ignorerer en sådan bøn fra sine allersvageste medlemmer.
Også modstandere henviser til medfølelse. De frygter misbrug og er angivelig bange for at svage patienter af omgivelserne skal lade sig presse til at bede om dødshjælp, en art konspirationsteori, og de føler med disse svage [læs mere]. Tilhængerne af aktiv dødshjælp mener derimod at man kynisk svigter de mest lidende ved ikke at efterkomme deres udtrykkelige ønske om at blive udfriet. Begge kan synes at have ret, men man bør her som på alle andre områder kræve dokumentation. Ikke engang på verdensplan er der beskrevet et eneste tilfælde hvor syge har ladet sig presse til aktiv dødshjælp (ifølge personlige erfaringer er det snarere omvendt: Mange syge ønsker at holde deres hensigter skjult for de pårørende). Derimod ligger der i alle vestlige samfund adskillige lidende mennesker og beder om hjælp uden at få det.
Og kan man overhovedet overtale nogen til at dø der ikke selv vil? Vort medfødte overlevelsesinstinkt og døds-angsten er stærke. Undersøgelser fra Oregon, hvor hjælp til selvmord er tilladt, viser da også at dem der vælger assisteret selvmord er yngre, højere uddannet og mere vant til at træffe beslutninger end de fleste. Hvilket modsiger påstanden om at lovliggørelse vil lægge pres på ældre eller sårbare patienter der søger døden ud fra en formodning om at gavne andre.
Palliativ behandling
Palliativ (dvs, lindrende) behandling og aktiv dødshjælp fremstilles ofte som modsætninger. Det er de ikke. Tvært imod supplerer de hinanden. Men valgfrihed og selvbestemmelse bør være nøgleord. Den palliative behandling skal udvikles og forbedres, men der er stadig lang vej. Man kan fx intet stille op mod den langsomme kvælning ved lunge- og nervelidelser. Det er videnskabeligt dokumenteret at en meget stor del af døende har smerter [læs mere]. Og morfinbehandlingen medfører hyppigt en forstoppelse som er så svær at den i sig selv giver madlede og kvalme oven i alt det andet. Ifølge en international undersøgelse fra 2008 var de læger, der havde uddannelse i palliativ medicin, da også mere tilbøjelige til at medvirke ved aktiv dødshjælp end andre.
Læger må godt slå ihjel – undtagen hvis patienten selv beder om det. Ifølge sundhedsloven (§ 25 Stk. 2) må læger nemlig gerne give alvorligt syge så meget ekstra medicin at de dør af det. Bare det ikke var meningen. Den slags kaldes i alle andre sammenhænge "uagtsomt manddrab", men her kaldes det "palliativ sedering". Det kan siges blot at være en langsom form for aktiv dødshjælp. Vagthavende læge kan trygt skrue op for dosis hvis han eller hun synes, også uden at kende patienten nærmere. Der er ingen kriterier, og ofte overlades det til sygeplejersker. Men hvis patienten selv beder om det, bliver det pludselig ulovligt og strafbart iht. straffelovens §§ 239 og 240. Det er absurd og som klippet ud af en roman af Franz Kafka. Den nuværende lov er i virkeligheden potentielt farlig fordi den giver personalet mulighed for livsforkortende behandling af alvorligt syge uden at der spørges til motiverne.
Patienteksempler fra det virkelige liv
Hvad nu hvis et menneske lider ubeskriveligt og læger ikke kan hjælpe? Hvad hvis dette menneske er afklaret og kun ønsker sig døden? Nogle eksempler:
1) Dolly var svært kræftsyg og inkontinent og havde afføringsholdige opkastninger. Morfin forværrede op-kastningerne. Hun bad hyppigt om dødshjælp, men til sidst holdt hun op med det fordi hun holdt op med at tale overhovedet. Når plejepersonalet nærmede sig, lukkede hun øjnene og ”ignorerede” dem. Hun døde efter i en uge at have nægtet at tage imod ernæring og vand.
2) Anna på 57 havde haft hudkræft på venstre kind. Hun var kommet for sent i behandling, så kræften havde bredt sig i dybden ikke bare til muskler og knogler, men helt ind i ganen og struben. Operationer og stråler havde ikke hjulpet. Venstre kind var rådnet væk, over- og underkæbe var væk, og hele venstre side af ansigtet fra øjet og nedefter var et stort gabende krater der stank helt ud på gangen. Hun var sengeliggende og kunne kun udtrykke sig med hvæsestemme. Men der var ingen tvivl om hvad hun ønskede. Under stuegang skulle såret tilses. Man glemmer aldrig hendes blik ...!
3) 62-årige Mary var sengeliggende med svær kronisk leddegigt og konstante smerter trods morfinbehandling. Hun bad om dødshjælp, men afvistes. Så slugte hun en blanding af sovepiller og beroligende midler og sank ind i hvad hun troede var glemsel. Men hun kom i intensiv behandling og vågnede op på sygehuset nu også med lammelse i venstre side af kroppen. Man påbegyndte behandling mod depression.
Læs også
4) eksempler på modtagne mails og breve
Skal man lide under andres moralske eller religiøse forestillinger som man ikke selv deler? Må man ikke selv bestemme? Læs artiklen "Min krop".
Noget er værre end døden. Der forekommer livs- ødelæggende lidelser som hverken læger eller andre kan gøre noget ved. Når summen af lidelse overstiger værdien af livet, når der ikke er flere behandlingsmuligheder, og når udsigten til bedring er håbløs, må det være patientens egen afgørelse om livet ikke længere er værd at leve.
Modstanden har både religiøse og historiske rødder. Ønsket om at kunne få dødshjælp har altid været der. Det eneste der mangler, er den gode vilje. Hvad giver os ret til at nægte et lidende menneske at vælge at dø på en ordentlig måde? Skal vi påtvinge andre vore egne livsanskuelser? Er det ikke et kynisk samfund der overlader sine mest lidende medborgere til deres skæbne? Læs Peter vil gerne dø.
Filosoffen Peter Singer sagde: ”Hvis vi er i stand til at indrømme at vores mål er en hurtig og smertefri død, burde vi ikke overlade det til tilfældigheder at afgøre om dette mål nås.” Søren tog ingen chancer, læs Sørens sidste rejse.
"Vi har allerede selvbestemmelse i Danmark. Folk kan jo bare sulte sig ihjel"
Der er set en del eksempler på at mennesker, som ikke har kunnet få aktiv dødshjælp, har tørstet og sultet sig selv ihjel. Men det kræver stor beslutsomhed og kan vare uger.
"Hellere dø af sult end leve som grøntsag"
Ved bevidstheden om at døden med professionel hjælp bare vil være en indsovning under rolige og kontrollerede former efter eget valg af tid og sted, mister den sin gru. Dermed vil dødsangsten aftage og livet blive bedre for mange, for mennesker der lider af angst, ja måske for os alle. Læs anonymt brev fra "Årgang 24".
Anmeldelse af Ole J. Hartlings bog "Aktiv dødshjælp" (Gyldendal 2015)
Bogen hviler på et kristeligt grundlag og en slags kristen skæbnetro. Læs mere her.
Anbefalet læsning:
1) "Hjælp mig - aktiv dødshjælp" af Svend Lings, Turbine Forlaget 2014. Bogen rummer de væsentligste argumenter for og imod fra hele verden foruden konkrete lovforslag.
2) "I'll see myself out, thank you". Redigeret af Colin Brewer (psykiater og forsker) og Michael Irwin (tidligere medical director ved FN). Skyscraper 2015.
3) "Sidste udvej" af Derek Humphry. Lindhardt og Ringhof 1992.
4) "Himmelmor" af Lise-Lotte Norup og Hans-Georg Møller. Ekstra Bladets Forlag 2009.
5) "Argumenterne mod aktiv dødshjælp holder ikke". Kronik i Politiken af professor i filosofi ved Københavns Universitet Klemens Kappel 9.12.2022. Læs her.
Relevante nyere film
”Mit indre Hav” 2004. Spansk. Instruktion: Alejandro Amenábar
"Stille hjerte" 2014. Dansk. Instruktion: Bille August
“Me before you” 2016. Engelsk. Instruktion: Thea Sharrock
"Søndagssygdom" 2017. Spansk. Instruktion: Ramón Salazar
"Jørgen vil dø" 2017. TV-dokumentar på TV2 Play
"Choosing death" 2018. Britisk dokumentar. Louis Theroux
"Din død, dit valg", se denne dokumentar.
"På tirsdag skal jeg dø - Preben vil dø" 2022. DRTV
Lovforslag
Vi foreslår en ny lov om aktiv dødshjælp i Danmark, se vort forslag, eller en ændring af straffeloven (se denne).
En af hovedpointerne i forslagene er at læger ikke behøver at medvirke fysisk, patienten er selv hovedaktør. Lægens rolle er hovedsagelig at optræde som faglig rådgiver, og opgaven skal være frivillig. En folkeafstemning er ønskelig.
Fremgangsmåde ved selvhjælp
Hvis du ikke vil vente på at samfundet lever op til sine moralske forpligtelser over for dets vanskeligst stillede medlemmer, nemlig dem der lider mest og derfor ønsker at dø, anbefales den selvmordsvejledning som er udarbejdet af Svend Lings, og som frit kan hentes på www.egeskovforlag.dk.
Den europæiske menneskerettighedsdomstol afgjorde i 2011 at selvmord er en menneskeret. Selvbestemmelse (autonomi) er også en menneskeret. Hvordan kan det være ulovligt at hjælpe håbløst lidende mennesker til disse menneskerettigheder?
Omvendt humanisme
Modstanden mod aktiv ndødshjælp står i skærende kontrast til dyreværnsloven, se uddrag.
Opfordring
Det er tid til handling. Skriv i aviserne og på de sociale medier. Ring til dine politikere, skriv breve, send e-mails. Gå til politiske møder og stil spørgsmål. Meld dig ind i det politiske parti du har mindst imod og arbejd for sagen. Gør noget før det er for sent, fordi du ikke længere selv er i stand til at gøre noget.
På Facebook kan man deltage i den løbende debat.
Retssager
To læger, Frits Schjøtt og Svend Lings, blev i 2018 idømt 20 henholdsvis 60 dages betinget fængsel for at have ydet hjælp til selvmord. Svend Lings appellerede til Højesteret der 2019 stadfæstede dommen. En klage over at ytringsfriheden derved krænkedes, blev indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2020 (klagen kan læses her), men blev afvist. Den italienske forfatningsdomstol har frifundet en mand i en lignende sag. I februar 2020 afgjorde den tyske forfatningsdomstol at hjælp til selvmord er en frihedsrettighed.
Skal staten og lægerne bestemme over din sidste stund, eller vil du selv? Arbejd politisk, læs mere.
Hvilken ret har vi til at forbyde andre mennesker at vælge på deres egne betingelser?