Læger for aktiv Dødshjælp






Vi arbejder altså 1) af medfølelse, 2) af hensyn til folks selvbestemmelsesret, 3) ud fra en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre ud af deres lidelser når de selv beder om det samt 4) fordi vi mener det bør være en menneskeret at få aktiv dødshjælp ved uhelbredelige og svære lidelser.

 

Også modstandere henviser til medfølelse. De frygter misbrug og er angivelig bange for at svage patienter af omgivelserne skal lade sig presse til at bede om dødshjælp, en art konspirationsteori, og de føler med disse svage [læs mere]. Tilhængerne af aktiv dødshjælp mener derimod at man kynisk svigter de mest lidende ved ikke at efterkomme deres udtrykkelige ønske om at blive udfriet. Begge kan synes at have ret, men man bør her som på alle andre områder kræve dokumentation. Ikke engang på verdensplan er der beskrevet et eneste tilfælde hvor syge har ladet sig presse til aktiv dødshjælp (ifølge personlige erfaringer er det snarere omvendt: Mange syge ønsker at holde deres ulovlige hensigter skjult for de pårørende). Derimod ligger der i alle vestlige samfund adskillige lidende mennesker og beder om det uden at få hjælp.

 

Og kan man overhovedet overtale nogen til at dø der ikke selv vil? Vort medfødte overlevelsesinstinkt og døds-angsten er stærke. Undersøgelser fra Oregon, hvor hjælp til selvmord er tilladt,  viser da også at dem der vælger assisteret selvmord er yngre, højere uddannet og mere vant til at træffe beslutninger end de fleste. Hvilket modsiger påstanden om at lovliggørelse vil lægge pres på ældre eller sårbare patienter der søger døden ud fra en formodning om at gavne andre.

 

Palliativ (lindrende) behandling

Palliativ behandling og aktiv dødshjælp fremstilles ofte som modsætninger. Det er de ikke. Tvært imod supplerer de hinanden. Men valgfrihed og selvbestemmelse bør være nøgleord. Palliativ medicin skal udvikles og forbedres, men der er stadig lang vej. Man kan fx intet stille op mod den langsomme kvælning ved lunge- og nervelidelser. Det er videnskabeligt dokumenteret at en meget stor del af døende har smerter [læs mere]. Og morfinbehandlingen medfører hyppigt en forstoppelse som er så svær at den i sig selv giver madlede og kvalme oven i alt det andet. Ifølge en international undersøgelse fra 2008 var de læger, der havde uddannelse i palliativ medicin, da også mere tilbøjelige til at medvirke ved aktiv dødshjælp end andre.

Læger må godt slå ihjel – undtagen hvis patienten selv beder om det.

Ifølge sundhedsloven (§ 25 Stk. 3) må læger gerne give alvorligt syge så meget ekstra medicin at de dør af det. Bare det ikke var meningen. Den slags kaldes i alle andre sammenhænge "uagtsomt manddrab", men her kaldes det "palliativ sedering". Det kan siges blot at være en langsom form for aktiv dødshjælp. Vagthavende læge kan trygt skrue op for dosis hvis han eller hun synes, også uden at kende patienten nærmere. Der er ingen kriterier, og ofte overlades det til sygeplejersker. Men hvis patienten selv beder om det, bliver det pludselig ulovligt og strafbart iht. straffelovens §§ 239 og 240. Det er absurd og som klippet ud af en roman af Franz Kafka. Den nuværende lov er i virkeligheden potentielt farlig fordi den giver personalet mulighed for livsforkortende behandling af alvorligt syge uden at der spørges til motiverne.

 

Patienteksempler fra det virkelige liv

Hvad nu hvis et menneske lider ubeskriveligt og læger ikke kan hjælpe? Hvad hvis dette menneske er afklaret og kun ønsker sig døden? Nogle eksempler:

 

1) Dolly var svært kræftsyg og inkontinent og havde afføringsholdige opkastninger. Morfin forværrede op-kastningerne. Hun bad hyppigt om dødshjælp, men til sidst holdt hun op med det fordi hun holdt op med at tale overhovedet. Når plejepersonalet nærmede sig, lukkede hun øjnene og ”ignorerede” dem. Hun døde efter i en uge at have nægtet at tage imod ernæring og vand.

 

2) Anna på 57 havde haft hudkræft på venstre kind. Hun var kommet for sent i behandling, så kræften havde bredt sig i dybden ikke bare til muskler og knogler, men helt ind i ganen og struben. Operationer og stråler havde ikke hjulpet. Venstre kind var rådnet væk, over- og underkæbe var væk, og hele venstre side af ansigtet fra øjet og nedefter var et stort gabende krater der stank helt ud på gangen. Hun var sengeliggende og kunne kun udtrykke sig med hvæsestemme. Men der var ingen tvivl om hvad hun ønskede. Under stuegang skulle såret tilses. Man glemmer aldrig hendes blik ...!

 

3) 62-årige Mary var sengeliggende med svær kronisk leddegigt og konstante smerter trods morfinbehandling. Hun bad om dødshjælp, men afvistes. Så slugte hun en blanding af sovepiller og beroligende midler og sank ind i hvad hun troede var glemsel. Men hun kom i intensiv behandling og vågnede op på sygehuset nu også med lammelse i venstre side af kroppen. Man påbegyndte behandling mod depression, og tre måneder senere blev hun udskrevet ifølge lægerne ved godt mod. Hun fastholdt dog at hendes livskvalitet var ringe, og at hun ville ønske at man havde efterkommet hendes bøn.

 

4) Læs også om Antons mareridt og

5) eksempler på modtagne mails og breve

 

Skal sådanne stakler lide under andres moralske eller religiøse forestillinger som de ikke deler? Må de ikke selv bestemme? Læs artiklen "Min krop".

 

Noget er værre end døden. Der forekommer livs- ødelæggende lidelser som hverken læger eller andre kan gøre noget ved. Når summen af lidelse overstiger værdien af livet, når der ikke er flere behandlingsmuligheder, og når udsigten til bedring er håbløs, må det være patientens egen afgørelse om livet ikke længere er værd at leve.

 

Modstanden har både religiøse og historiske rødder. Ønsket om at kunne få dødshjælp har altid været der. Det eneste der mangler, er den gode vilje. Hvad giver os ret til at nægte et lidende menneske at vælge at dø på en ordentlig måde? Skal vi påtvinge andre vore egne livsanskuelser? Er det ikke et kynisk samfund der overlader sine mest lidende medborgere til deres skæbne? Læs Peter vil gerne dø.

 

Filosoffen Peter Singer sagde: ”Hvis vi er i stand til at indrømme at vores mål er en hurtig og smertefri død, burde vi ikke overlade det til tilfældigheder at afgøre om dette mål nås.” Søren tog ingen chancer, læs Sørens sidste rejse.

 

"Vi har allerede selvbestemmelse i Danmark. Folk kan jo bare sulte sig ihjel"

Der er set en del eksempler på at mennesker, som ikke har kunnet få aktiv dødshjælp, har tørstet og sultet sig selv ihjel. Men det kræver stor beslutsomhed og kan vare uger.

"Hellere dø af sult end leve som grøntsag"

 

Ved bevidstheden om at døden med professionel hjælp bare vil være en indsovning under rolige og kontrollerede former efter eget valg af tid og sted, mister den sin gru.  Dermed vil dødsangsten aftage og livet blive bedre for mange, for mennesker der lider af angst, ja måske for os alle. Læs anonymt brev fra "Årgang 24".

 

Anmeldelse af Ole J. Hartlings bog "Aktiv dødshjælp" (Gyldendal 2015)

Bogen hviler på et kristeligt grundlag og en slags kristen skæbnetro. Læs mere.

 

Disse bøger kan anbefales:

1) "Hjælp mig - aktiv dødshjælp" af Svend Lings, Turbine Forlaget 2014. Bogen rummer de væsentligste argumenter for og imod fra hele verden foruden konkrete lovforslag.

2) "I'll see myself out, thank you". Redigeret af Colin Brewer (psykiater og forsker) og Michael Irwin (tidligere medical  director ved FN).  Skyscraper 2015.

3) "Sidste udvej" af Derek Humphry. Lindhardt og Ringhof 1992.

4) "Himmelmor" af Lise-Lotte Norup og Hans-Georg Møller. Ekstra Bladets Forlag 2009.

 

Relevante nyere film
Mit indre Hav” 2004. Spansk. Instruktion: Alejandro Amenábar
"Stille hjerte" 2014. Dansk. Instruktion: Bille August

Me before you” 2016. Engelsk. Instruktion: Thea Sharrock

"Søndagssygdom" 2017. Spansk. Instruktion: Ramón Salazar

"Jørgen vil dø" 2017. TV-dokumentar på TV2 Play

"Choosing death" 2018. Britisk dokumentar. Louis Theroux

"Din død, dit valg", se denne dokumentar.


Lovforslag

Vi foreslår en ny lov om aktiv dødshjælp i Danmark (se forslaget) eller en ændring af straffeloven (se denne).

En af hovedpointerne i forslagene er at læger ikke behøver at medvirke fysisk, patienten er selv hovedaktør. Lægens rolle er hovedsagelig at optræde som faglig rådgiver, og opgaven skal være frivillig. Folkeafstemning er ønskelig.

 

Fremgangsmåde ved selvhjælp

Hvis du ikke vil vente på at samfundet lever op til sine moralske forpligtelser over for dets svageste medlemmer, nemlig dem der lider mest og derfor ønsker at dø, anbefales bogen ”Sidste udvej” af Derek Humphry. Den kan lånes på biblioteket. Lægen Svend Lings (forfatter til bogen ”Hjælp mig – aktiv dødshjælp”) ville selv vælge den fremgangsmåde han har beskrevet i en vejledning som frit kan hentes på Egeskov Forlags hjemmeside (www.egeskovforlag.dk).

 

Den europæiske menneskerettighedsdomstol afgjorde i 2011 at selvmord er en menneskeret. Selvbestemmelse (autonomi) er også en menneskeret. Hvordan kan det være ulovligt at hjælpe svage og håbløst lidende men-nesker til disse menneskerettigheder?


Omvendt humanisme

Modstanden mod aktiv ndødshjælp står i skærende kontrast til dyreværnsloven, se uddrag.


Opfordring

Det er tid til handling. Skriv i aviserne og på de sociale medier. Ring til dine politikere, skriv breve, send e-mails. Gå til politiske møder og stil spørgsmål. Meld dig ind i det politiske parti du har mindst imod og arbejd for sagen. Gør noget før det er for sent, fordi du ikke længere selv er i stand til at gøre noget.

På Facebook kan man deltage i den løbende debat.

 

Retssager

To læger, Frits Schjøtt og Svend Lings, er ved Østre Landsret idømt  20 henholdsvis 60 dages betinget fængsel for at have ydet hjælp til selvmord. Svend Lings appellerede til Højesteret der 2019 stadfæstede dommen, som nu er indklaget for Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol. Klagen kan læses her. Den italienske forfatningsdomstol har frifundet en mand i en lignende sag. I februar 2020 afgjorde den tyske forfatningsdomstol at hjælp til selvmord er en frihedsrettighed.

Svend Lings blev i december 2019 ekskluderet fra Lægeforeningen.


Skal staten og lægerne bestemme over din sidste stund, eller vil du selv? Arbejd politisk, læs mere.